You are here: Home » Gulvbehandling – En smuk gulvoverflade forvandler boligen

Gulvbehandling – En smuk gulvoverflade forvandler boligen

Gulvbehandling hvad er det? Det er en række forskellige ting afhængig af hvilken type gulvbelægning der skal overfladebehandlet. Og en gulvbehandling benyttes netop til overfladebehandling af gulve med forskellig beskaffenhed. Det gælder alt lige fra betongulve til plasticgulve i vinyl, herunder også gulvet udført i træ.

Gulvafslibning og gulvbehandling

gulvbehandling med de mange muligheder, herunder lud, lak, sæbe, voks eller noget helt andetVi har specialiseret os i netop bearbejdning i netop træ og trægulve, så derfor vil denne artikel også beskæftige sig med dette emne. Et trægulv vil forholdsvis hurtigt blive nedbrudt uden en beskyttende overfladebehandling. Der er mange faktorer som kan være medvirkende til at træ hurtigt forgår og især når det ligger som en gulvbelægning. Selv almindelig luft har indflydelse på hvordan træet reagerer men også det naturlige slid der vil være samt påvirkning af gulvvask, spildte væsker, leg og meget andet.

Gulvbehandling med tyktflydende gulvsæbe

Det er dog muligt at lade et trægulv stå helt råt og ubeskyttet, men så skal det vaskes med en tyktflydende gulvsæbe som i så fald vil virke som en beskyttende gulvbehandling. Og netop en sæbebehandling og gulvvask har været benyttet i mange hundrede år som måden hvorved man plejer at beskytte sit trægulv. Sæbe har nogle fantastiske egenskaber som på mærkværdig vis går ind og samarbejder med de naturlige garvesyre der er i træets ved. For sæben skaber med tiden en stenhård overflade som gør gulvet rengøringsvenligt samt let at pleje og vedligeholde. En af de store fordele ved en sæbebehandling og almindelig sæbevask at træet vil komme til at fremstå smukt og naturligt som var det lige taget ind fra skoven og lagt på gulvet. Andre former for gulvbehandling går i nogen grad ind og manipulerer med udseendet på gulvet, her tænkes i særlig grad på lak og oliebehandling som giver henholdsvis en blank og plastikagtig overflade eller en honningfarvet ditto.

Hvilken type overfladebehandling er bedst til mit trægulv?

Det er naturligvis et godt spørgsmål og svært at svare på idet gulvets udseende i høj grad afhænger af personlig stil og ønsker med hensyn til farver, overfladestruktur og ikke mindst glans. Om det er det ene eller andet som passer bedst er helt klart en overvejelse værd idet et gammelt trægulv, næsten uanset stand, kan forvandles i flere retninger. Har du idag et trægulv hvor du er glad for overfladen så kan du naturligvis vælge at bibeholde den samme gulvbehandling eller det er muligt at manipulerer en smule og tilrette eventuelt overfladestruktur eller glans.

NOTE: Vi oplever jævnligt kunder som har et hvidpigmenteret trægulv, men som ønsker en mere slidstærk overflade og her kan alternativet være at bibeholde det hvidpigmenteret med lak eller oliebehandling ovenpå.

Gulvopfriskning med afslibning og gulvbehandling

Ved enhver form for opfriskning af trægulve samt henvendelse fra kunder vil det naturligvis indgå i en vurdering af kundens behov, drømme og ønsker vedkommende har til overfladen på sit nyrenoverede gulv. Herunder en vurdering af gulvets brug og hvordan slidet vil påvirke selve gulvoverfladen. Alle har en idé om brugen af deres trægulve samt hvor mange medlemmer der er i husstanden. For der er stor forskel på om der bor én i boligen eller en stor familie med hund, kat og mange børn. Og det skal gulvbehandlingen naturligvis tage højde for og det er vores pligt som fagfolk at rådgive om netop dette forhold.

Gulvtjek eller gulvvurdering

En gulvvurdering er nødvendigt ved større og mindre gulvopgaver hvor gulvmanden laver et gulvtjek med en række forskellige tjekpunkter. Det kan være:

  • Træsort
  • Gulvtype
  • Om gulvet er lagt korrekt
  • Om en gulvbearbejdning er muligt
  • Gulvet er fastgjort
  • Borebille angreb
  • Vurdering af undergulve
  • Træets tykkelse
  • Revner og sprækker
  • Tidligere afhøvlinger eller afslibninger

Resultatet bliver herefter nøje gennemgået og vil naturligvis danne grundlag for hvordan gulvet kan bearbejdes fremover så det ikke nyder unødig overlast. Alene det at vide om træet er tykt nok til at kunne afslibes er i sig selv nyttig viden, og det samme gælder om gulvet er lagt korrekt så det ikke vil bliver ødelagt ved et eventuelt gulvarbejde.

gulvbehandling med olie, lak, sæbe, lud , voks, hvid olie, hvid lak eller måske indfarvning med bejdse eller farvet olie

Gulvbehandlingstypen bestemmes

Det er også god skik at kundens ønsker danner grundlag for den endelige udvælgelse af gulvbehandlingstypen. Og her er der en række forskellige valgmuligheder som med fordel kan vælges til forskellige gulvtyper. Men igen er det en god idé med lidt rådgivning og vejledning så man ikke gør noget galt, og som en lille indskydelse kan jeg oplyse at alt rådgivning og snak med os er gratis og helt uforpligtende. Ved den forberedende snak vil gulvmanden helt stikker spørge ind til dine ønsker med hensyn til farver og overfladestruktur.

Mørkt eller lyst trægulv

Kunne du ønske dig et mørkt eller lyst gulv med en blank og rustik overflade eller har du nogle helt andre ønsker? så som at du blot ønsker dit gulv skal fremstå så naturligt som overhovedet muligt. Det er vi naturligvis helt med på og ved også at noget af det vigtigste for vore kunder er at få inspiration og forelagt prøver som kan vise og fortælle hvordan den nye gulvoverflade rent visuelt vil komme til at se ud. Her har vi forskellige muligheder enten i form af billedmateriale eller som prøver. Uanset hvilket gulv vi renoverer så tilbydes vore kunder altid en såkaldt ‘udfaldsprøve’ inden gulvarbejdet bliver sat i gang. Det vil sige at den gulvbehandling der er aftalt bliver udført som en lille prøve der godkendes inden den endelige overfladebehandling sættes igang.

Det er betryggende for vore kunder og for os selv, at vide at den gulvbehanling vi påfører gulvet også er den som vore kunder vitterlig ønsker.

Gulvinspiration er vigtig for kunden

Med hensyn til inspiration er det også muligt at kigge ind i vores gulvgalleri på adressen hvor vi bor. Her har vi prøver på en masse forskellige gulvtyper og overfladebehandlinger af forskellig slags. Endvidere kan du i vores gulvbutik ved siden af købe relevante gulvprodukter og trægulve til din bolig. Såfremt du har et trægulv der skal repareres eller at der måske skal produceres nye gulvplanker er du velkomme til at kigge ned til Børge i gulvværkstedet eller gulvsnedkeriet som har kollosal træteknisk viden og kan fortælle dig en masse om netop træets opbygning og hvordan det reagerer på forskellie forhold samt meget andet.

Gulvrestaurering er for en gulvspecialist

Vi er derfor en særdeles kompetent partner når det gælder gulvafslibning, gulvafhøvling, gulvrenovering samt gulvrestaurering af forskellig art. Endvidere har vi mange års erfaring i gulvlægning og kan også rådgive og vejlede dig såfremt du er i gang med et gør-det-selv arbejde.